Mine papegøjer Jacob og Putte er mine bedste venner.
Jacob er en Blåpandet Amazone og er født i 1989 i Silkeborg.Jeg fik ham da han var 8 måneder gammel.
Han er en personlighed og ikke en allemandsfugl.Han er meget afhængig af mig på sin måde, han tåler ikke jeg er udenfor hans synsvinkel.Når jeg er det råber han " MOAR " så højt at hvis min gadedør står åben vender folk sig om og kikker op. Jeg bor i en boligblok på anden sal. Jacob siger ikke så mange ord men forstår hvad jeg siger til ham, han elsker larm og musik og forsøger altid at overdøve TV og Radio.Han spiser af min hånd og er ikke ond eller lunefuld. Vi har et ritual hver aften.Jeg skal give ham og Putte små bidder banan i deres næb, ellers er de ikke klare til at sove.
Putte er en Grå Jaco med rød hale.Den er født i 1991 på Fyn og jeg fik den da den var tre måneder gammel.Putte snakker meget og iblandt med nogle ord så man krummer tæer når her er gæster.
Den er en sjov lille ven der bider mig og bagefter slår en skvalder op og siger " mors små venner, mor elsker jer ".Når der har været en hund på besøg er de begge så glade, og Putte siger " nåh lille vovse, skal du ud i gården og tisse og gå lille tur ". Den ringer som en telefon, og siger " ja det er hos Tang goddav, har i det godt , nå farvel ".De er sjove og de elsker is, slik, flødeskum og kartofler, ja alt mad som jo ikke lige er fugleføde. Jeg var på sygehuset i 9 dage og mine piger gav dem mad.Jacob var glad da jeg kom hjem, men Putte havde plukket sig mens jeg var væk, den lignede en grillkylling da jeg kom tilbage igen.Det varede længe før den ikke var sur på mig mere. Den danser så snart den hører musik og fløjter og siger " Putte fløjter for mor ". Ja man kan jo blive ved for den siger jo alt, både godt og mindre pænt.
Det er dejligt at have sådan et par venner. Man er jo aldrig alene og føler sig velkommen når man har været ude og kommer hjem igen, så glæden er stor fra begge sider .